Trafikstøj er skadeligt for vores helbred. Langt mere end de fleste tror.
Fra “Dagens medicin”:
Trafikstøj er hvert år skyld i 1 mio. tabte sunde leveår
30-03-2011
Støj fra trafikken er hvert år skyld i tilfælde af dårligt helbred, handicap eller tidlig død i de vesteuropæiske lande. Det konkluderer en ny undersøgelse fra verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Kilde
Burden of disease from environmental noise. Quantification of healthy life years lost in Europe
Én ud af tre europæere er generet af støj i dagtimerne, og én ud af fem får forstyrret deres nattesøvn på grund af larm fra veje, jernbaner og lufthavne.
Det øger risikoen for blandt andet hjerte/kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, og fører hvert år til, at 1 mio. sunde leveår bliver tabt, konkluderer verdenssundhedsorganisationen WHOs europæiske afdeling i en ny undersøgelse, som er støttet af European Commission’s Joint Research Centre (JRC).
Ifølge undersøgelsen er problemer forbundet med støj så store, at kun luftforeningen tegner sig for flere miljøbetingede sygdomme i Europa.
Forruden irritation, søvnproblemer og hjertesygdomme bidrager støj også til indlæringsproblemer og tinnitus.
»Støjforurening er ikke kun et spørgsmål om miljø, men er også en trussel mod den offentlige sundhed,« siger Zsuzsanna Jakab, direktør for WHO i Europa, i en pressemeddelelse.
»Vi håber, at disse nye beviser vil føre til, at regeringer og lokale myndigheder vil arbejde for støjbekæmpende tiltag på nationalt og lokalt niveau og dermed beskytte europæernes sundhed fra denne voksende fare,« siger Zsuzsanna Jakab.Mikkel Aabenhus Hemmingsen
mah@dagensmedicin.dk
http://www.euro.who.int/en/what-we-publish/abstracts/burden-of-disease-from-environmental-noise.-quantification-of-healthy-life-years-lost-in-europe
Foreningen Natur og Miljø om trafikstøj:
Fra foreningen “Natur & Miljø”s hjemmeside www.naturogmiljoe.dmu.dk:
Det anslås, at ca. 3.400 danskere om året dør før tid som følge af trafikkens luftforurening med partikler. Luftforurening bidrager også til forværring af en række sygdomme som astma, luftvejsallergi og hjerte-kar-sygdomme. Trafikstøj belaster ca. hver fjerde bolig. Forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme som følge af trafikstøjanslås at være årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året.
8.4 Påvirkning fra støj
- Hver fjerde bolig er påvirket af støj over den vejledende grænseværdi
- Vejtrafikken stiger og øger støjpåvirkningen
- Støjkortlægning er i gang, og det er målet at dæmpe støjkilder, der overskrider de vejledende grænseværdier
HVAD HANDLER DET OM?
Mange danskere bor i dag i områder, hvor de er generet af støj fra trafikken, og hvor de vejledende grænseværdier til beskyttelse af sundheden, miljøet mv. overskrides. Støj påvirker både folks helbred, velbefindende, og øger stressniveauet. Der er påvist en sammenhæng mellem forekomst af hjertesygdomme og belastning med vejstøj, ligesom støjbelastede personer også har forhøjet blodtryk [1].
| Figur 8.4.1:Et stort antal boliger er påvirket af trafikstøj i Danmark, i alt ca. 700.000 boliger. Det er vurderet, at ca. 90 % af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje. Kilde: Miljøstyrelsen. |
HVAD ER STATUS?
Den seneste landsdækkende støjkortlægning fra 2003 viser, at omkring 700.000 boliger er belastet af vejstøj, der er højere end den vejledende grænseværdi på 55 dB (58 dB i dag som følge af nye metoder). Det svarer til hver fjerde bolig. Heraf er ca. 150.000 boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau på over 65 dB [2] [3]. Mange danskere er således stærkt påvirket af støj. Det er vurderet, at ca. 90 % af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje. Der foreligger ikke nyere opgørelser, men som opfølgning på støjkortlægningen i 2007-08, som omfatter hovedstadsområdet og de større veje i et antal byer, vil Miljøstyrelsen få fastlagt antallet af støjbelastede boliger i hele landet. Trafikken er stigende, og det vurderes, at det medfører stigende støjbelastning og som følge heraf forøgede sundhedspåvirkninger. Det er anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdomme som følge af vejtrafikstøj, er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald i Danmark og mellem 800 og 2.000 hospitalsindlæggelser hvert år.
| Figur 8.4.2:Adskillige kilder til støjpåvirkning i hjemmet opleves som generende. Nabostøj opleves som den mest generende støjkilde efterfulgt af støj fra trafikken. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. |
HVAD ER MÅLET?
Regeringens strategi for at begrænse vejtrafikstøj[2] og implementering af EUs støjdirektiv danner rammerne for indsatsen. I første omgang er indsatsen rettet mod at udvikle støjreducerende miljøteknologi, en ny vejledning om støj fra veje samt at få udført støjkortlægninger. Støjkortlægningen skal foregå hvert femte år fra 2007 og fremefter. Som led i indsatsen for at reducere støjen skal udvalgte kommuner udarbejde støjhandlingsplaner; i alt 34 kommuner. Flere kommuner arbejder nu med støjhandlingsplaner, som kan omfatte brug af støjreducerende vejbelægninger, nedsættelse af fartgrænserne samt støjpartnerskaber. I Folketingets aftale om Grøn transport fra 2009 er der afsat 400 mio. kr. til støjbekæmpelse langs statslige veje og jernbaner.
[1]Miljøstyrelsen 2003: Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj – Delrapport 2. Støj, gener og sundhed. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 53. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7614-079-2/pdf/87-7614-080-6.pdf
[2]Regeringen 2003: Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj. http://www.mst.dk/Stoej/Trafik_og_industristoej/Strategi+til+begr%C3%A6nsning+af+vejtrafikst%C3%B8j
[3]Miljøstyrelsen 2007: Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4. http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/59F485C2-E647-4D9D-AF39-F34CAE510313/48505/Vejstjvejledning.pdf Henvendelse om denne sides indhold: Morten Winther Fuglsang
Revideret 28.04.2011
Flemming Priem
Flemming Priem, pens. civilingeniør ET65 i telekommunikation med speciale i akustik. Har fungeret i 30 år som rådgivende ingeniør inden for bl.a. rumakustik og støjbekæmpelse:
Om støjen fra Ring 5 Støjen er en miljøparameter, der ofte tages let på i anlægsprojekter. Om to år skal Region Hovedstaden og Folketinget træffe afgørelse om, hvorvidt Ring 5 skal blive til noget eller ej. På forhånd ved vi, at der i Hovedstadsregionen er et flertal for udførelsen – godt bakket op af borgmestrene i Helsingborg og Helsingør. Hidtil har støjbelastningen fra en Ring 5 indtaget en meget beskeden plads i debatten om miljøproblemerne. Det skyldes måske, at andre miljøspørgsmål trænger sig mere på, eller at støjberegninger er en omstændelig og kompliceret sag for specialister.
Fra gammel tid har man defineret støj som al uønsket lyd. Det er en dejlig fleksibel størrelse, for hvad er uønsket og af hvem? Faktisk minder det om at sælge elastik i metermål. Hvor den ene opfatter heavy rock som kakao for trommehinderne, raser naboen over en infernalsk støj, der hindrer nattesøvnen. For at konkretisere problemerne om trafikstøj fra veje, jernbaner og luftfart, har de nordiske lande i 10 år arbejdet på at opstille en beregningsmodel for udbredelsen af trafikstøj. Den har navnet NORD 2000 og udkom i 2009 og er udgivet af Miljøstyrelsen. Ligesom tidligere opererer man med vejledende støjgrænser, der er et kompromis mellem de virkninger, støjen har på mennesker og visse samfundsøkonomiske hensyn. I NORD 2000 har man også undersøgt den subjektivt opfattede genevirkning af trafikstøj. På grund af den individuelle spredning af resultaterne har man af praktiske hensyn fastlagt en genegrænse, hvor 15% af de adspurgte føler sig stærkt generet af støjen. Der er altså ikke tale om nogen absolut grænse, men en statistisk fastlagt grænse, hvor 15% af de adspurgte føler sig stærkt generet af støjen, men hvor støjniveauet er til at leve med ”for de fleste”. Det vil føre for vidt at komme ind på en nøjere definition af den nye indikator L(den), men den måles i dB (decibel) og er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau over alle døgnets timer. Suffixet ”den” dækker over day-evening-night. Nye vejledende støjgrænser: Vejstøj Togstøj¤ Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser etc. L(den) = 53 dB L(den) = 59 dB ¤ Boligområder, børneinstitutioner, skoler plejehjem, hospitaler, kolonihaver og parker mm. ” 58 dB ” 64 dB – 2 – Sagt generelt er et støjniveau på 58 dB ikke noget særlig lavt støjniveau for udendørs arealer, bl.a. fordi samtale i normal taleafstand ikke er helt ubesværet. Derfor er støjgrænserne de i praksis største niveauer, der kan forlanges ved nyanlæg. Ud fra de støjniveauer, der beregnes ifølge NORD 2000, kan ved beregning indlægges støjbælter á 4 dB i følgende intervaller:45-49 dB, 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB, > 75 dB.Herved kan udføres et støjkort, der viser støjbelastningen langs en vej eller jernbane. Det arbejde vil jeg helt overlade til Miljø- og Trafikministerierne i forbindelse med VVM-undersøgelsen (Vurdering Vedrørende Miljø). For at få et overslag over forholdene ved Ring 5, har jeg benyttet ”Støj og byplan”, udgivet af Nordisk Kommité for Bygningsbestemmelser fra 1971:Går vi ud fra plant, græsbevokset terræn med almindelig jordbund og tracéet i niveau med omgivelserne, kan et støjniveau på 58 dB først opnås med et støjbælte på 300-500 meterpå begge sider af tracéet under følgende forudsætninger: 6-sporet motorvej (130 km/t) med 15% tung trafik og 60.000 køretøjer i døgnet samt 2-sporet jernbane (200 km/t). Det er altså givet, at der må træffes særlige forhåndsregler for at hindre støjens udbredelse. Hvis det er uønsket at opsætte høje støjskærme eller udføre høje støjvolde langs anlægget er en mulighed at forsænke hele tracéet tilstrækkelig dybt i en trapez-formet kanal i terrænet . Det er en bekostelig og ikke særlig miljøvenlig løsning, men måske den eneste gennemførlige, hvis støjkravet skal overholdes. Da støjforholdene langs Ring 5 er kritiske, bedes Foreningen Nej til Ring 5 opfordre Miljøstyrelsen til snarest at udføre en støjscreening ifølge NORD 2000 således, at disse forhold bliver belyst på et tidligt tidspunkt, og inden hele diskussionen drukner i snak om infrastruktur og byudvikling.