Høringssvar fingerplan 2019
19. marts 2019
Høringssvar fra Foreningen Nej til Ring 5 vedr. Fingerplanen 2019
Erhvervsministeriet har i januar 2019 sendt et forslag til ny fingerplan i høring. Foreningen Nej til Ring 5 skal i den anledning fremsende nedenstående bemærkninger til forslaget.
Forslaget opretholder arealreservationen til Ring 5 på hele strækningen fra Køge i syd til Helsingør i nord. Der lægges op til en undersøgelse af mulighederne for at indskrænke eller ophæve korridoren i nord (nord for Frederikssundmotorvejen) og en nærmere forundersøgelse af linjeføringen for en fremtidig motorvejsforbindelse i syd fra Køge til Frederikssundmotorvejen.
Det gælder for hele korridoren, at et anlæg af Ring 5 vil medføre væsentlige ulemper for menneskers levevilkår, fordi:
– Et stort antal landsbyer vil blive påvirket eller ødelagt. Levevilkårene i områderne vil blive væsentligt forringet enten pga. direkte fysiske ændringer eller gennem støjpåvirkninger fra en eventuel ny motorvej.
– Mennesker, der har valgt at kombinere en bopæl på landet i landsbymiljøerne med nærhed til storbyerne rammes. Mange af de mindre bysamfund og landsbyer har udviklet sig til sunde og velfungerende bysamfund, med ressourcestærke borgere, der bidrager til væksten i og udenfor København.
– Væsentlige naturområder vil lide uoprettelig skade
o Især bør fremhæves:
§ Anlæg af Ring 5 vil medføre at en motorvej/jernbane skal skære igennem Mølleådalen, der er Natura 2000 område
§ Anlæg af Ring 5 vil komme i konflikt med Parforcejagtsystemerne i Store Dyrehave, der er klassificeret som UNESCO verdensarv
§ Anlæg af Ring 5 vil være i strid med natur- og kulturbeskyttelseshensynene bag et stort antal fredninger.
– Anlæg af Ring 5 vil øge biltrafikken på bekostning af offentlig transport og dermed give en øget miljøbelastning.
– Støjpåvirkningen fra en evt. anlæggelse af Ring 5 vil væsentligt forringe levevilkårene i omkring 70 bysamfund. Opmærksomheden henledes på, at WHOs anbefalede støjgrænser er skærpet fra 58 Db til 53 Db.
– I den mulige linjeføring for Ring 5 ligger vandreservoirer, der bidrager med en væsentlig del af drikkevandsforsyningen i Hovedstadsområdet, som således kan trues, såfremt der anlægges en motorvej.
Foreningen Nej til Ring 5 fastholder derfor, at det bør indarbejdes i Fingerplanen, at Ring 5 opgives og arealreservationen ophæves. I denne henseende bør det også indgå, at reservationen har været aktuel i ca. 50 år, og i denne periode har lagt restriktioner i vejen for beboere i områderne, som har ønsket at lave mindre forandringer eller moderniseringer af deres ejendom. Vi mener, det er uholdbart, at man i et retssamfund kan udsætte en befolkningsgruppe for særlige restriktioner i så en lang periode.
Hvis det ønskes, kan der evt. opretholdes en reservation til underjordiske infrastrukturanlæg (el, gas, tele etc.), der vil kunne anlægges uden at ødelægge naturområder og landsbyer, og som kun vil kræve en meget smal korridor.
Sammenhæng til en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Regeringen igangsatte i samarbejde med de svenske myndigheder i 2017 en analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Fra dansk side blev der lagt vægt på at undersøge en motorvejsforbindelse, men en kombineret jernbane/motorvejsforbindelse blev inkluderet i analysen efter ønske fra svensk side. Analysen forventes afsluttet i 2020.
Det blev ved publiceringen af analysen (jfr. pressemeddelelse fra Transportministeriet 26. juni 2017) understreget, at ”Ring 5 ikke er en forudsætning for en fast HH-forbindelse og ikke indgår i projektet”.
Hvis denne plan skulle udmønte sig i en beslutning om at bygge en HH-forbindelse, vil det kunne medføre et stærkt forøget pres på motorvejssystemerne på dansk side. Dette skyldes, at en større eller mindre del af den meget omfattende industrieksport fra Skandinavien til kontinental-Europa i stedet for at blive udskibet fra Trelleborg i Sverige vil blive flyttet til danske motorveje. Det er tidligere belyst i analyser fra Transportministeriet/Vejdirektoratet at disse transporter kan nå et meget stort omfang.
Foreningen Nej til Ring 5 vil på det stærkeste opfordre til at en sådan udvikling undgås. Hovedstadsregionens naturområder og landsbyer skal ikke ofres for at Danmark skal være transitland for svensk industrieksport.
Konkurrencen mellem offentlig transport og transport i bil
Det er nærliggende ved en umiddelbar vurdering, at trængselsproblemer på motorvejene skal løses ved at udbygge motorvejssystemet. Det er da også den linje regeringen lægger op til ved fremlæggelsen af den nye Fingerplan. Det er imidlertid en overfladisk konklusion.
Netop hovedstadsområdet er præget af så stor befolkningstæthed, at en stor del af transporten kan klares ved effektiv kollektiv transport. Det handler om at gøre den kollektive transport attraktiv både i pris og i fleksibilitet.
I hovedstadsområdet er der i forvejen mange steder en nogenlunde velfungerende offentlig transport. Konsekvensen af at udbygge motorvejssystemerne i et sådant område vil formentlig være, at man effektivt flytter pendlere fra den offentlige transport til kørsel i bil og dermed kommer trængselsproblemer igen. Problemet kan derfor ikke løses på denne måde.
Foreningen Nej til Ring 5 skal derfor opfordre til, at analysen gentænkes med sigte på at den kollektive transport gøres mere attraktiv, således at belastningen af vejsystemerne reduceres. Vi er overbeviste om, at en sådan linje kan overflødiggøre enhver tanke om Ring 5.
Bilag til høringssvar, Fingerplan 2019
Ring 5 – hvem rammer den??
Ring 5 er et kæmpestort motorvejs – og tog anlæg der starter i nord lidt syd for Helsingør med forbindelser til Sverige gennem tunneler eller bro til tog og motorvej. Herfra går den ned gennem Nordsjællands landsbyer og naturområder til Tåstrup og videre herfra til Køge – igen gennem mange landsbyer.
Projektet er senest beskrevet af en dansk-svensk samarbejdsorganisation IBU – og linjeføringen er ikke helt fastlagt. Men tager man som udgangspunkt, at dette kæmpeanlæg kommer i den arealreservation, der ofte benævnes B5, rammer den nogenlunde som beskrevet nedenfor.
Efter lovgivningen er der en række særligt prioriterede landsbyområder, der skal bevares og beskyttes, fordi de i høj grad vidner om vores kulturhistoriske arv. Det er ironisk nok især en lang række af disse, der kommer til at bære generne fra Ring 5 og i værste fald slettes af landkortet. Det handler om:
”Særlige landsbyer” beliggende i selve Transportkorridoren
Kommune
Toelt Fredensborg
Nybo Fredensborg
Fredtofte Fredensborg
Gunderød Fredensborg
Kirkelte Fredensborg
Hove Egedal
”Særlige landsbyer” tæt på Transportkorridoren
Kommune
Langstrup Fredensborg
Avderød Fredensborg
Karlebo Fredensborg
Dageløkke Fredensborg
Kirke Værløse Furesø
Knardrup Egedal
Smørumovre Egedal
Herringløse Roskilde
Snoldelev-Hastrup Roskilde
Torslunde Ishøj
Gammel Havdrup Solrød
Kirke Skensved Solrød
Højelse Køge
Derudover er der en række andre landsbyer, som ikke har den særlige klassifikation – men som bestemt ikke af den grund kan betegnes som ”uden værdi”. Det er:
Øvrige landsbyer beliggende i selve Transportkorridoren
Kommune
Vejenbrød Fredensborg
Lille Gunderød Fredensborg
Kollerød Allerød
Nymølle Allerød
Nyvang Egedal
Mørkhøj Egedal
Sørup Ballerup
Solhøj Høje-Taastrup
Tvillingehusene Høje-Taastrup
Teglhuse Høje-Taastrup
Barfreds Huse Ishøj
Vendals bakke Greve
Jersie Solrød
Store Salby Køge
Øvrige landsbyer og større byer tæt på Transportkorridoren
Kommune
Helsingør Helsingør
Espergærde Helsingør
Kvistgård Helsingør
Ny Hellebæk Helsingør
Nyrup Helsingør
Brødeskov Hillerød
Hammersholt Hillerød
Ny Hammersholt Hillerød
Humlebæk Fredensborg
Kokkedal Fredensborg
Niverød Fredensborg
Nivå Fredensborg
Stasevang Fredensborg
Børstingerød Allerød
Lillerød Allerød
Lynge Allerød
Vassingerød Allerød
Bastrup Allerød
Ganløse Egedal
Toppevad Egedal
Veksø Egedal
Smørumnedre Egedal
Østrup Roskilde
Høje Taastrup Høje Taastrup
Sengeløse Høje-Taastrup
Baldersbrønde Høje-Taastrup
Hedehusene Høje-Taastrup
Vasby Høje-Taastrup
Stærkende Høje-Taastrup
Reerslev Høje-Taastrup
Fløng Høje-Taastrup
Solrød Solrød
Karlstrup Solrød
Greve Landsby Greve
Tune Greve
Karlslunde Greve
Lille Skensved Køge
Ejby Køge
Lille Salby Køge
Ølby Køge
Ølsemagle Køge
Ser man på kommunerne kan der opsummeres således:
Helsingør kommune:
5 landsbyer/bydele rammes
Fredensborg kommune:
16 landsbyer/bydele, heraf 9 ”særlige landsbyer”, rammes
Hillerød kommune:
3 landsbyer/bydele rammes
Allerød kommune:
7 landsbyer/bydele rammes
Furesø Kommune:
1 ”særlig landsby” rammes
Egedal kommune:
9 landsbyer, heraf 3 ”særlige landsbyer”, rammes
Ballerup kommune:
1 landsby rammes
Roskilde kommune:
3 landsbyer, heraf 2 ”særlige landsbyer”, rammes
Høje-Taastrup kommune:
11 landsbyer/bydele rammes
Ishøj kommune:
2 landsbyer, heraf 1 ”særlig landsby”, rammes
Greve kommune:
4 landsbyer/bydele rammes
Solrød kommune:
5 landsbyer/bydele, heraf 2 ”særlige landsbyer”, rammes
Køge kommune:
7 landsbyer/bydele, heraf 1 ”særlig landsby”, rammes
Opsummering:
13 kommuner med i alt 74 berørte landsbyer og større byer
19 ”særlige landsbyer”,
20 landsbyer befinder sig i selve Transportkorridoren
Reglerne for, hvordan et anlæg som Ring 5 håndteres kan læses i planloven:
Planloven Kapitel 4, § 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for:
· 14) Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.
· 15) Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.
” Byggeri og anlæg i landområdet
· Retningslinjen om at friholde landområdet mest muligt for byggeri, der ikke har direkte tilknytning hertil, følger landzonebestemmelserne i Planlovens kapitel 7.
· Der åbnes mulighed for rekreativ anvendelse og friluftsanlæg i visse dele af beskyttelsesområder, såfremt det kan begrundes ud fra samfundsmæssige hensyn, og såfremt det kan ske uden at forringe de landskabs-, natur og kulturværdier, som beskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte. Endvidere åbnes mulighed for gennemførelse af de overordnede i regionplanen fastlagte infrastrukturanlæg samt anvendelsen af transportkorridorens reservation til mulige fremtidige anlæg. For disse anlæg forudsætter regionplanen planlægning på grundlag af en vurdering af deres konsekvenser i forhold til andre regionplaninteresser.
· Anlæggene vil ofte kunne tilpasses, så der tages størst mulig hensyn til bl.a. beskyttelsesinteresser og landbrugsinteresser. Større trafik- og forsyningsanlæg, der kan antages at påvirke miljøet væsentligt, kræver planlægning og vurdering efter reglerne om vurdering af virkning på miljøet (VVM). Statslige infrastrukturanlæg, som fastlægges ved anlægslov, gennemføres efter en VVM-lignende (Vurdering af Virkning på Miljøet) procedure.
Landsbyer · Regionens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi. I afsnit 4.1 er dog udpeget en række særlige landsbyer, fordi de i særlig grad er velbevarede og vidner om den kulturhistoriske
Juni 2013: Høringssvar fra Nej til ring 5
Høringssvar fra foreningen Nej til Ring 5 til Naturstyrelsens Forslag til Fingerplan 2013
Foreningen Nej til Ring 5 forholder sig naturligt alene til de dele af fingerplanen, der handler om trafik.
Det er afgørende for os, at der i forbindelse med færdiggørelsen af fingerplanen tages højde for de synspunkter, der relevant kan rejses omkring den fremtidige trafikudvikling i Hovedstadsregionen. Hensynet til borgernes behov for grønne områder og bevarelsen af velfungerende lokale boligmiljøer omkring de mange landsbyer i området bør veje tungt og det er efter vor opfattelse i direkte modstrid med overvejelserne om at etablere Ring 5.
Det helt afgørende for foreningen Nej til Ring 5 og for borgerne i regionen er således, at vore landsbyer og naturområder ikke ødelægges, blot fordi der er behov for transport af store mængder industrielt gods fra Sverige og Norge til resten af Europa. Vores region har ingen glæde af denne transittrafik og heller ikke nogen åbenbar fordel af den foreslåede Ring 5, der ikke effektivt vil afbøde pendlingsproblemerne og de lokale trafikproblemer, der naturligt opstår i en region som vores.
Omkring 90% af de nordsjællandske pendlere pendler i dag til og fra arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, der ligger indenfor Ring 4.Vi anbefaler derfor, at regionen koncentrerer sin indsats om at skabe løsninger, der nedbringer pendlingsproblemer til og fra København og de transportbehov, der opstår som følge af etableringen af det nye supersygehus i Hillerød. Det er disse problemer, der er de presserende for befolkningen, mens de meget vidtgående planer om Ring 5 i høj grad og næsten udelukkende vil have skadelige virkninger og følger, både for de mennesker, der bor i og omkring transportkorridoren og for de øvrige borgere i regionen, der naturligvis ønsker at bevare de rekreative områder og fredede skov- og naturområder, der gør Nordsjælland til et attraktivt sted at færdes og bo.
Det er tidligere besluttet at analysere behovet for Ring 5 nærmere – denne analyse bør også omfatte analyse af mulighederne for at den svensk/norske industrieksport foregår via Trelleborg og med skib til kontinentet eller via den eksisterende Øresundsbro og videre herfra i eksisterende tracéer, således at man undgår at ødelægge de få og meget værdifulde naturområder, vi har tilbage.
Den udlagte og efter vores opfattelse stærkt forældede transportkorridor, der foreslås anvendt til Ring 5, er planlagt for mere end 40 år siden. Siden hen er store naturområder i transportkorridoren blevet fredet og endda udpeget som Natura 2000-beskyttede områder. Det betyder, at der jf. EU-direktiver kun helt undtagelsesvis kan planlægges vej- og trafikanlæg i dele af korridoren og kun såfremt alle andre alternativer er afdækket og udelukket.Der er så vidt vi kan se indtil nu ikke gjort nævneværdige forsøg på at afdække disse alternativer, ligesom vi ikke finder, at befolkningens reelle behov for Ring 5 er objektivt afdækket. Vi opfordrer til, at dette inddrages i planlægningen.
En strategi, der afspejler befolkningens behov og hensynet til værdifulde naturområder, bør opprioritere den regionale kollektive transport og, i det omfang det er nødvendigt, gradvist sikre en udbygning af eksisterende vejforbindelser. Derved baseres strategien på et grundlæggende princip om at vejanlæg skaludbygges i eksisterende tracéer, mens større nye anlæg i bevaringsværdige natur- og landsbyområder skal undgås.
Med venlig hilsen
Foreningen Nej til Ring 5Iben Larsen Hans Duus JørgensenFormand Næstformand
Se mere her
Udkast til Furesø Kommunes høringssvar
Du kan finde Furesø Kommunes udkast til høringssvar angående fingerplanen her:
http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=furesoe07&ID=51516
Egedals Kommunes høringssvar
Her kan du se, hvad kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune besluttede at omtale i deres høringssvar:
| Åbent møde. | |
| 11. Revision af Fingerplan for Hovedstadsområdet – kommunens bemærkninger til debatoplæg | |
| J.nr./Sagsnr. | 01.01.01 11/4714 |
| Sagsansvarlig: | jjo4aw |
| Bilag | |
| debatoplæg om fingerplanrevisionoversigtskort ønsker til revision af fingerplanen | |
| Beslutningstema | Der skal tages stilling til hvilke bemærkninger, Egedal Kommune skal indsende til Naturstyrelsen som høringssvar i forbindelse med den igangværende forhøring til den kommende revision af Fingerplan for Hovedstadsområdet. |
| Indstilling | Administrationen indstiller, At administrationen med udgangspunkt i de generelle synspunkter, som fremgår af punkt 1-8 i sagsfremstillingen udarbejder forslag til høringssvar til Naturstyrelsen og At kommunalbestyrelsen tager stilling til, om der fortsat skal arbejdes for en realisering af de ønsker, som fremgår af sagsfremstillingens punkt 9-13, således at de indarbejdes i høringssvaret til Naturstyrelsen. |
| Sagsfremstilling | Baggrund:Naturstyrelsen har udsendt ”Debatoplæg – forslag til Fingerplan 2012-landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning”i høring i perioden 30. marts – 6. juni 2011. Debatoplægget er en forhøring i forhold til den kommende revision af Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet. Når forslaget til nyt landsplandirektiv (”fingerplan”) er udarbejdet, vil det blive udsendt i høring i mindst 8 uger, hvor kommunerne og andre vil få anledning til at udtale sig igen. I debatoplægget drøftes en række temaer, som har Naturstyrelsens særlige bevågenhed i forbindelse med den kommende revision af Fingerplanen for Hovedstadsområdet, herunder bl.a.: Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler, byomdannelse og ny byudvikling, erhvervsudvikling og lokalisering. Desuden nævnes mulighederne for justering af afgrænsningen af de grønne kiler og byfingrene, samt arealreservationer til nye hospitaler, stationer og transportkorridor. Det samlede debatoplæg fremgår af bilag 1. Med debatoplægget efterlyser Naturstyrelsen særligt svar på følgende spørgsmål:Er der nye særlige samfundsmæssige opgaver, som kræver et nyt overordnet plangrundlag? Har vi fundet den rette balance mellem statens og kommunernes ansvar? Hvor er der særligt behov for justeringer? Administrationens forslag til indhold af høringssvar:Det foreslås, at følgende overordnede synspunkter indarbejdes i et høringssvar til Naturstyrelsen:At Fingerplanens rolle som retningsgiver for den samlede udvikling i hovedstadsområdet er blevet særlig vigtig efter, at regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er bortfaldet. Derfor kan der være behov for, at Fingerplanen fremover fastlægger retningslinier for flere af de emner, som kræver tværkommunal planlægning – f.eks. etablering og fastholdelse af vigtige trafikale, rekreative og forsyningsmæssige forbindelser. Da både Planloven og Fingerplanen kræver, at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal ske på baggrund af en vurdering af udviklingen i området som helhed, ville det desuden være ønskeligt, at Fingerplanen tydeliggjorde, hvorledes og på hvilket grundlag kommunerne skal foretage en sådan vurdering. At det er vigtigt, at Fingerplanens overordnede principper fastholdes, herunder at byudvikling primært skal ske indenfor “håndfladen” og “byfingrene”, at intensive funktioner skal placeres stationsnært og at de grønne kiler skal reserveres til rekreative formål. At det på samme måde er vigtigt at holde fast i, at de stationsnære byudviklingsområder, som er udpeget, rent faktisk kan udvikles til tæt og multifunktionel by. Egedal Kommune er bekymret for, om en meget intensiv byudvikling i forbindelse med en kommende letbane omkring København (den såkaldte Loop City) vil medføre, at byudviklingen i fingerbyerne sættes på stand-by således, at byområderne i byfingrene henvises til en udvikling til sovebyer, hvor der primært kan udbygges med parcelhuse og erhvervstyper, som ikke kan indpasses i den tætte by. En sådan udvikling vil dels mindske byfinger-kommunernes muligheder for at udvikle byområder med bymæssig kvalitet og dels medføre en stadigt stigende pendlertrafik til arbejdspladser i Storkøbenhavn. At Egedal Kommune finder det naturligt, at der i Fingerplanen sikres nye grønne kiler og ringe i takt med byudviklingen. I Egedal Kommune har vi allerede taget forskud på dette ved i kommuneplanen at udlægge flere nye, grønne strøg mellem de enkelte bysamfund. At kommunen ligeledes finder det naturligt, at der indenfor de grønne kiler gives mulighed for etablering af rekreativt udformede regnvandsbassiner, kanaler m.v., som kan anvendes til sikring mod oversvømmelse, At der i forbindelse med Fingerplanrevisionen bør gives mulighed for mindre justeringer af fingerby- og kileafgrænsninger på baggrund af lokale behov og en planmæssig begrundelse, når det samlede udlæg til byformål eller grøn kile fastholdes. At der særligt gives mulighed for, at restområder, som er opstået ved planlægning af nye primære vejforbindelser m.v. og som ikke længere har rekreative kvaliteter, kan finde ny anvendelse, herunder evt. udtages af grønne kiler og overgå til byformål. At den principielle reservation til ny, overordnet vej, som i Fingerplan 2007 er lagt som en ret linie fra Knardrupvej, tværs hen over Smørumovre til den nye Frederikssundsmotorvej, bør fjernes/ revideres som følge af, at der nu er fastlagt en endelig linieføring for Tværvej. Ud over ovenstående mere generelle betragtninger anbefaler administrationen, at kommunalbestyrelsen drøfter, om der fortsat skal arbejdes videre med de konkrete ønsker, som fremgår af nedenstående punkt 9-12, herunder om ønskerne skal indarbejdes i høringssvaret til Naturstyrelsen. Punkt 9-12 har tidligere været fremsat i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021, men blev i den forbindelse afvist af staten. Punkt 13 har været fremsat overfor staten i 2010, hvor det blev henvist til den kommende revision af Fingerplanen. Ønskes sommerhusområderne ved Buresø og Kærvangen fortsat udlagt til byzone således, at sommerhusene kan få helårsstatus? (Kun overførsel af Buresø-området til byzone er i strid med den nuværende fingerplan, mens overførsel af området ved Kærvangen er i strid med Planlovens regler for kystnærhedszonen.) Ønskes et stationsnært område syd for Kildedal station fortsat udlagt til byudvikling? Området grænser mod øst op til boligområdet ved Kong Svends Høj og gennemskæres af den kommende Tværvej. Ønskes et område øst for Værebro fortsat udlagt til udvidelse af erhvervsområdet? Området er et af de “restarealer”, som vil blive til overs ved etablering af den nye Frederikssundsmotorvej med tilkørsler. Ønskes det i Kommuneplan 2009- 2021 viste perspektivområde syd for Smørum fortsat udtaget som grøn kile og udlagt til byudvikling? Ønskes en del af perspektivområdet syd for Smørum udlagt til teknisk anlæg – solvarmeanlæg til Smørum Kraftvarme, hvilket ifølge Naturstyrelsen forudsætter, at det udtages af den grønne kile? De i punkt 8-13 omtalte områder er vist på bilag 2 – oversigtskort. |
| Finansiering | |
| Borgerinddragelse | Borgerne vil først blive inddraget, når der foreligger til forslag til “Fingerplan”. |
| Kompetence til afgørelse | Planudvalget – Økonomiudvalget – Kommunalbestyrelsen |
| Beslutning i Planudvalget den 05-05-2011 | Pkt. 1 anbefalet.Pkt. 2 anbefalet. |
| Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2011 | Der indføjes et nyt punkt 9 omhandlende Kommunalbestyrelsens modstand mod Ring 5.Økonomiudvalget anbefaler desuden at punkt 12 og 13 udgår af høringssvaret.Iøvrigt anbefales Planudvalgets beslutning. |
| Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-05-2011 | Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget. |
| Fraværende: | |
| Afbud: Peter Hansen, Finn Højgaard Mortensen, Charlotte Haagendrup |
Allerød Kommunes høringssvar
Høringssvar – Fingerplanrevision
Allerød Byråd har den 26. maj 2011 behandlet debatoplægget om Forslag til Fingerplan 2012.
Byrådet er enig med Miljøministeren i, at det skal være attraktivt at bo og investere i hovedstaden, og i ønsket om, at hovedstadsområdet skal være levende og dynamisk, og samtidig grønt og med gode bosætningsmuligheder i et rent miljø med god og nær adgang til friluftsliv.
Byrådet er ligeledes enig med ministeren i, at det er afgørende, at hovedstadsområdet og Øresundsregionen står stærkt i den internationale konkurrence mellem storbyerne.
Ministeren peger på, at der skal sættes fokus på de grønne og blå elementer, klimatilpasningen, bylivet og forbedring af de eksisterende by-, erhvervs- og boligområder. Opgaven er at skabe bedre by og mere grønt. Det er fokusområder, som også ligger kommunen meget på sinde.
Ministeren nævner en række punkter, der skal lægges vægt på i den kommende Fingerplan, herunder, at der skal skabes nye og flere muligheder for at lokalisere større kontorarbejdspladser i Fingerbyen, at klimatilpasningen skal tænkes ind i alle udviklingsønsker, og at der skal skabes sammenhængende strategier for, hvordan vandet kan ledes til steder, hvor det kan skabe flere naturoplevelser og samtidig modvirke oversvømmelser af veje og boligområder.
Allerød Byråd er enig i ministerens synspunkter.
Byrådet vil herefter knytte kommentarer til debatoplæggets enkelte afsnit og fremkomme med forslag, som specielt vedrører udviklingen i Allerød Kommune.
Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler
Klimatilpasningen er absolut en vigtig opgave i den kommende planlægning, og Allerød Byråd ser gerne, at de grønne kiler indgår i strategier for at mindske oversvømmelser i byområderne. Det kan bl.a. ske ved at åbne rørlagte vandløb, udvide søer og genskabe vådområder i lavbundsarealer. Det vil medvirke til at fremme den biologiske mangfoldighed og forbedre de rekreative værdier.
Klimatilpasningen er også en stor udfordring i forbindelse med udviklingen af de bynære friluftsområder, og der er et behov for at planlægge de grønne kiler langs med byfingrene i sammenhæng med de bynære grønne områder.
I den forbindelse er der behov for en fælles strategi for udbygning af det overordnede stinet. Her er Allerød Kommune særlig opmærksom på stiforbindelser i den ”4. grønne ring”, og kommunen ser gerne et samarbejde mellem Miljøministeriet og de berørte kommuner om fastlæggelse af linjeføring og etablering. Dette gælder ligeledes den videre udvikling af de grønne kiler efter de overordnede retningslinjer, som HUR fastlagde i de såkaldte kileplaner.
Allerød Byråd er samtidig af den opfattelse, at afgrænsningen af de grønne kiler og den grønne ring er sket på overordnet niveau, og at der er behov for, at der ud fra lokale hensyn, herunder hensyn til fremtidige byudviklingsmuligheder, og i samarbejde med kommunerne gennemføres en analyse af kilernes afgrænsning og en eventuel justering.
Byomdannelse og ny byudvikling
Allerød Byråd er enig i, at byområderne skal sikre borgerne attraktive levevilkår med mulighed for et varieret byliv, god trafikal tilgængelighed og nær adgang til grønne områder.
Til gode levevilkår hører, at der er et alsidigt udbud af bosætningsmuligheder, herunder at der er boliger til alle aldersgrupper. Allerød Kommune er i forbindelse med fremtidig byudvikling og byomdannelse opmærksom på, at der er behov for et alsidigt boligudbud, der tilfredsstiller forskellige befolkningsgruppers boligbehov.
Nye stationer skaber nye udviklingsmuligheder, og i den forbindelse nævnes bl. a. en eventuel kommende station mellem Allerød og Hillerød. Byrådet er enig med debatoplægget herom, og vil gerne stærkt understrege, at stationsnærhedsprincippet som overordnet lokaliseringsprincip kræver, at der anlægges nye stationer i bl.a. Hillerødfingeren. Såfremt der ikke etableres nye stationer med reelle byudviklingsmuligheder som opland, kan der ikke skabes nye og flere muligheder for at lokalisere større kontorarbejdspladser, som ministeren lægger op til i forordet til debatoplægget.
Allerød Kommune har i kommuneplanen for 2009 – 2021 beskrevet et perspektiv for udvikling af en ny station og bydannelse nord for Lillerød. Byrådet vil gerne fastholde denne vision uanset placeringen af et nyt hospital, idet en ny station tæt på erhvervsområdet Borupgård giver enestående muligheder for opgradering af området som lokaliseringsmulighed for store kontorvirksomheder og for nye reelle stationsnære byudviklingsmuligheder.
Byrådet vil også gerne pege på muligheden for at skabe stationsnære udviklingsmuligheder i forbindelse med en udbygning af trinbrættet ved Høvelte Kaserne til en egentlig S-togsstation.
En rigtig station vil først og fremmest være til gavn for kasernen, således at personalet også kan benytte S-tog mod København. Herudover vil stationen være til gavn for erhvervsområdet ved Bregnerødvej i Birkerød, som ligger mellem 1,5 og 2 km. fra stationen. Endelig vil stationen give nye lokaliseringsmuligheder delvis på arealer ved kasernen og delvis på arealer i tilknytning til det nye byområde Ny Blovstrød.
Allerød Byråd vil på den baggrund konkret foreslå, at der etableres en arbejdsgruppe med deltagelse af Forsvaret, Naturstyrelsen, Trafikstyrelsen, Rudersdal og Allerød Kommune med det formål af afdække de fremtidige udviklingsmuligheder ved Høvelte.
Erhvervsudvikling og lokalisering
I dette afsnit stilles spørgsmål om, hvorvidt princippet om stationsnær lokalisering har den rette udformning. Allerød Byråd er ud fra en bæredygtighedsbetragtning overordnet set enig i princippet og er vidende om, at jo længere en virksomhed lokaliseres fra en station, jo færre benytter den kollektive trafik.
Set i forhold til de meget sparsomme og byudviklingsmulige stationsnære arealer finder byrådet dog, at der er behov for at analysere, hvilke alternativer i form af pendlerbusser, cykelordninger mv., der kan kompensere for større afstand mellem kontorhuse og station også i forhold til de eksisterende erhvervsområder, der ligger i ikke stationsnær afstand fra stationer.
Byrådet har forståelse for, at der bør sikres distributions- og transporterhvervene m.fl. gode lokaliseringsmuligheder ved det overordnede motorvejsnet og er indstillet på sammen med Naturstyrelsen at undersøge mulighederne i Allerød Kommune. Specielt områderne ved krydsningen mellem Hillerødmotorvejen og Nymøllevej kan indeholde potentiale for udvikling til denne type erhverv.
Med hensyn til spørgsmålene om stationsnær lokalisering af større kontorerhverv og regionalt orienterede institutioner henvises til bemærkningerne ovenfor, her skal blot tilføjes, at byrådet er enig i, at der skal bygges tæt omkring stationerne, og at der er behov for attraktive stationsnære byggemuligheder for større domiciler.
Øvrige emner for revisionen
Blandt øvrige emner for revision nævnes transportkorridorerne. Her er det en kendt sag, at Allerød Byråd er stærk fortaler for, at korridoren placeres i tilknytning til det nye hospital, hospitalsstation og tværgående vejforbindelse. Dermed kan transportkorridorreservationen i Allerød opgives ikke mindst af hensyn til de lodsejere og deres handlemuligheder, som er berørt af reservationerne, og af hensyn til byudviklingsmulighederne i den nordlige del af Lillerød.
Allerød Byråd håber, at ovennævnte bemærkninger vil indgå i ministerens overvejelser i forbindelse om revisionen af Fingerplanen og byrådet ser frem til det videre samarbejde mellem ministeriet og kommunerne om planlægningen af hovedstadsområdet.
| Venlig hilsen | |
Udkast til Fredensborg Kommunes høringssvar
Udkast til høringssvar – Fingerplanrevision
Byrådet har på sit møde 30. maj 2011 behandlet debatoplægget om revision af statens Fingerplan for hovedstadsområdet. Byrådet har nedenstående kommentarer til forslaget. Kommentarerne følger debatoplæggets kapiteloverskrifter.
Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler
I debatoplægget stilles bl.a. spørgsmålene:
· Er der behov for fælles klimatiltag på tværs af kommunegrænserne?
· Kan de grønne kiler bruges til klimatilpasning og samtidig bidrage til større rekreativ værdi, større biologisk mangfoldighed og identitet i den eksisterende storby?
· Er der behov for en fælles strategi for en udbygning af det overordnede stinet?
· Hvordan udbygges de grønne og blå træk i storbyområdet på tværs af kommunegrænserne?
Byrådets høringssvar
Klimatiltag på tværs af kommunegrænserne og i de grønne kiler
Fredensborg Kommune er allerede i gang med klimatiltag på tværs af kommunegrænserne vedrørende Usserød å. I forbindelse med kommunens arbejde for at mindske risikoen for oversvømmelser, ser Byrådet ikke umiddelbart et grundlag for en statslig detailregulering. Byrådet finder det til gengæld væsentligt, at staten sikrer, at Fingerplanen ikke begrænser kommunens mulighed for at aflede / nedsive / forsinke vand i de grønne kiler.
Byrådet ser desuden gerne, at staten bidrager til facilitering og finansiering af klimatiltag på tværs af kommunegrænserne.
Fælles strategi for udbygning af det overordnede stinet
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX?
(afhænger af politisk stillingtagen)
Byomdannelse og ny byudvikling
I debatoplægget stilles bl.a. spørgsmålet:
· Er der behov for at tage hul på udbygning af nye byområder i de ydre byfingre?
· Er der tilstrækkeligt med lokale byvækstmuligheder uden for Fingerbyen?
Desuden fremgår det af debatoplæggets forord, at miljøministeren i den kommende Fingerplan bl.a. vil lægge vægt på at tilvejebringe gode udviklingsmuligheder i alle kommuner i hovedstadsområdet.
Byrådets høringssvar
De ydre byfingre
Da forslag til Fingerplan 2007 var i høring meldte det daværende Byråd en række arealønsker ind til staten, vedrørende byafrunding af Nivå og Kokkedal (via justering af grænserne mellem byområde, kystkiler og transportkorridor). En del af arealønskerne er også vist i Fredensborg Kommunes Kommuneplan 2009 som ønsker til ’byafrunding på lang sigt’. Byrådet gentager hermed disse arealønsker, ikke mindst i lyset af den aktuelle debat om modernisering af transportkorridoren.
Arealønskerne drejer sig om følgende:
A. Areal syd for Nordvej i den nordlige del af Nivå. Arealet ønskes inddraget til boliger eller andre bymæssige formål med henblik på at etablere en naturlig og harmonisk afrunding af byen. Arealet har tidligere været drøftet med Frederiksborg Amt og siden hen HUR.
B. Arealer mellem Nivås vestlige afgrænsning og Helsingørmotorvejen. Arealerne ønskes inddraget til bymæssige formål med henblik på at sikre mulighed for etablering af bymæssige fritidsanlæg og evt. i mindre omfang boligformål som en naturlig afrunding af byområdet. En del af arealerne har tidligere indgået i Karlebo Kommunes arealønsker til HUR forud for Regionplan 2005.
C. Arealer ved det centrale Nivå der afgrænser områderne mod henholdsvis Lave Skov og Øresund. Disse ønskes inddraget til bymæssige formål med henblik på at sikre mulighed for etablering af bymæssige fritidsanlæg og rekreative byfunktioner. Arealerne har tidligere indgået i Karlebo Kommunes arealønsker til HUR forud for Regionplan 2005.
D. Areal syd for Holmegårdsvej i den nordlige del af Kokkedal. Arealerne ønskes inddraget til boliger eller andre bymæssige formål med henblik på at etablere en naturlig og harmonisk afrunding af byen. Arealet har tidligere været drøftet med Frederiksborg Amt og siden hen HUR. Arealet nåede ikke med i Regionplan 2005, men HUR lagde op til en fortsat dialog om mulighederne for en bymæssig afrunding på arealet.
E. Arealer mellem Kokkedals vestlige afgrænsning og Helsingørmotorvejen. Arealerne ønskes inddraget til bymæssige formål med henblik på at sikre mulighed for etablering af bymæssige fritidsanlæg og evt. i mindre omfang boligformål som en naturlig afrunding af byområdet.
F. Areal ved Strandagergård i den østlige del af Kokkedal. Arealet ønskes inddraget til bymæssige formål med henblik på at etablere en naturlig og harmonisk afrunding af byen. Arealerne har tidligere indgået i Karlebo Kommunes arealønsker til HUR forud for Regionplan 2005.
De nævnte arealønsker fremgår af vedlagte kortbilag.
Udenfor Fingerbyen
I Fingerplan 2007 er mulighederne for byudvikling i Fredensborg by begrænsede (på linje med alle andre byer og områder i ’det øvrige hovedstadsområde’ udenfor byfingrene), idet der kun må ske byudvikling af ’lokal karakter’, i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund, og idet der ikke er udpeget stationsnære områder udenfor byfingrene.
Det er Byrådets opfattelse, at Fingerplanen bør afspejle den ressource og det potentiale der ligger i lokalbanerne, således at der i bestemmelserne om ’det øvrige hovedstadsområde’ skelnes mellem udviklingsmulighederne i lokalbanebetjente kommunecentre og i øvrige byer/områder.
Kommunecentre med lokalbanestationer (og dermed også Fredensborg by) bør således gives bedre udviklingsmuligheder, eksempelvis ved ikke at begrænse byudviklingen til byudvikling af ’lokal karakter’ og ved at definere et selvstændigt ’stationsnærhedsprincip’ for kommunecentre ved lokalbanestationer.
Det fremgår af Fingerplan 2007 at ”med kommunesammenlægningerne er det naturligt, at antallet af kommunecentre på sigt reduceres”. I lyset af at lokalbaneressourcen / potentialet må vurderes som særligt betydningsfuld i Fredensborg by, da Lille Nord fungerer som en tværbane mellem Hillerød-fingeren og Helsingør-fingeren, bør det i den kommende fingerplan slås fast, at Fredensborg by ikke risikerer at miste sin status som kommunecenter i relation til Fingerplanens bestemmelser.
Erhvervsudvikling og lokalisering
I debatoplægget stilles bl.a. spørgsmålene:
· Har princippet om stationsnær lokalisering den rette udformning?
· Bør udvalgte erhvervsområder nær motorvejsnettet forbeholdes distributions- og transporterhvervene, og bør udpegningen af disse områder ske i den kommende revision af Fingerplanen?
Byrådets høringssvar
Princippet om stationsnær lokalisering
Med hensyn til stationsnærhedsprincippet henvises til ovenstående kommentarer under ’byomdannelse og ny byudvikling’.
Erhvervsområder nær motorvejsnettet:XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX?
(afhænger af politisk stillingtagen)
Øvrige emner for revisionen
I debatoplægget stilles bl.a. spørgsmålene:
Justering af afgrænsning af de grønne kiler
· Kan der tænkes klimatiltag ind i eventuelle justeringer?
Justeringer af afgrænsning af byfingrene
· Er der behov for mindre justeringer af afgrænsningerne af byfingrene?
Desuden nævnes følgende emner:
Regionshospitalerne
Fingerplanrevisionen skal sikre det fornødne plangrundlag for det nye regionshospital.
Transportkorridorerne
Udvalget til modernisering af transportkorridoren afleverer sin rapport i maj 2011. Rapporten vil indeholde anbefalinger som kan indgå i en revision af Fingerplan 2007.
Byrådets høringssvar
Justering af afgrænsning af grønne kiler og byfingre
Med hensyn til klimatiltag og justeringer af byfingrene henvises til kommentarerne under hhv. ’klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler’ og ’byomdannelse og ny byudvikling’
Regionshospital
Med hensyn til regionshospitalet er det Byrådets opfattelse, at staten i fingerplanen bør forholde sig til den ny hospitalsstrukturs og den ny hospitalsplacerings konsekvenser for tilgængelighed for patienter, ansatte og pårørende, samt de trafikale konsekvenser (i relation til såvel individuel som kollektiv trafik). Kommunen har opfordret Region Hovedstaden til at forholde sig til samme emner i deres miljøvurdering af hospitalets placering.
Transportkorridor
Med hensyn til transportkorridorerne er det Byrådets opfattelse:
· At det ikke er rimeligt, at en 1 kmbred transportkorridor har ligget som en begrænsning i ca. 40 år for såvel borgere som kommuner
· At borgernes retssikkerhed bør forbedres betydeligt for de ejendomme der er berørt af udlægget
· At korridoren bør indskrænkes væsentligt i bredden
· At korridoren ikke bør omfatte arealer øst for Helsingørmotorvejen
· At korridoren ikke bør omfatte kommunens landsbyer
Vi ser frem til samarbejdet
Byrådet ser frem til samarbejdet om den kommende Fingerplanrevision.
Venlig hilsen
På vegne af Byrådet
Thomas Lykke Pedersen Kim Herlev Jørgensen
Borgmester Kommunaldirektør
Se link til beslutningsprocessen her: http://www.fredensborg.dk/byraad+og+politik/politiske+udvalg+-+dagsorden+og+beslutninger/byraadet/2011/maj/byr%c3%a5det+1559/76+-+debatopl%c3%a6g+om+revision+af+1559